Forbedrede dækninger og stærkere sundhedsfagligt fokus hos AP Sundhedsforsikring
AP Pension styrker sundhedsforsikringen med forbedrede dækninger og Falck-samarbejde
AP Pension effektuerer til årsskiftet en række opdateringer og forbedringer på AP Sundhedsforsikring, som kommer vores eksisterende kunder til gode, og som gør forsikringen endnu mere attraktiv for nye kunder.
Udgangspunktet har været de markedstendenser og den kundeefterspørgsel, som AP Pension har oplevet. På baggrund heraf har pensionsselskabet foretage nogle ændringer i betingelserne på deres sundhedsprodukt, så dækningerne fremadrettet skaber større værdi for både virksomhederne og medarbejderne. AP Pension har haft fokus på, at det fremtidige sundhedsprodukt skal bestå af sundhedsfaglige dækninger med dokumenteret effekt, der matcher kundens behov, samtidig med at man har ønsket at fastholde det meget enkelte og intuitive produkt for at styrke den samlede kundeoplevelse.
Højdespringeren i forbedringerne af AP Sundhedsforsikring skal findes i forhold til psykiatriområdet, hvor AP Pension fremadrettet nu også tilbyder deres kunder udredning og behandling af ADHD/ADD. Det er to diagnoser, som er allestedsnærværende, hvor der er stor efterspørgsel på. Tidligere har kunderne hos AP Sundhedsforsikring kunne få hjælp til udredning for andre psykiatriske diagnoser, men fremadrettet inkluderes nu også ADHD/ADD. Andre forbedringer, som kan nævnes, er:
- En modernisering af diætistmodulet som opgraderes i forhold til, at det ikke længere kun er BMI kravet, som er definerende og en udløsende faktor
- GLA:D-træning bliver fremadrettet inkluderet i genoptræningsmodulet
- Personkredsen bliver udvidet i forhold til brugen af akut krisehjælp, hvorfor det ikke længere kun er hovedforsikret, som kan gøre brug heraf
- Fremadrettet bliver nyfødte taget ind uden karens, hvis de bliver tilmeldt forsikringen indenfor 3 måneder fra fødslen
- Dækningerne gør sig fremadrettet også gældende i Grønland og på Færøerne
Hertil har AP Pension indgået et nyt partnerskab med Falck. Falck har et kvalitetssikret og bredt geografisk netværk over hele landet. De rummer mere end 900 klinikker til fysiske behandlinger og mere end 400 klinikker til psykologiske behandlinger samtidig med, at de har lægefaglige specialer i alle regioner. Kunderne kan derfor fremadrettet gøre brug af et stort og fagligt dygtigt behandlernetværk over hele landet.